Det hele startede for cirka 400 dage siden, da sommeren gik på hæld og bladene faldt fra træerne. Vi så hinanden på den første dag af et nyt kapitel i vores liv, uden rigtig at bemærke hinanden. Tiden gik, og vi fandt alle 3 hver en gruppe af mennesker, som vi tilbragte hverdagen med, men uden at føle sig helt hjemme. Fanget ved det samme bord en aften til et søvndyssende møde, faldt vi i snak, og før vi vidste af det, var solen på vej ned. 
Siden den aften, har vi tilbragt utallige timer i hinandens selskab.
Lige siden er solen altid gået ned, uden at vi bemærker det. 
Vi distraherer hinanden fra de kedeligste timer af dagen, og gør de gode timer endnu bedre.

Minderne og oplevelserne vi deler er mange, og nu vil vi dele dem med jer.

Velkommen til vores verden

-MCA